Her finder du billeder fra alle hjørner af Anne Marie Helgers travle univers. Shows, demoer, kjolebilleder - vi har det hele!
FN’s handicapdag
Ved FN’s handicapdag den 3. december optrådte Anne Marie Helger for netværket Kvinder med handicap.
Fotos: Ian Godfrey


Bisættelse af ytrings- og forsamlingsfriheden
Torsdag den 3. december var en sorgens dag. Lømmelpakken trådte i kraft, så der var ikke andet at gøre end at stede den hedengangne ytrings- og forsamlingsfrihed passende til hvile. Anne Marie Helger forestod bisættelsen.
Foto: Birte Uhre

50.000 kr. til asylbørnene, Karen Marie Thorsens legat til fru Helger
Søndag den 15. november 2009 blev en mindeværdig aften i Christians kirke. Under overskriften HELGER RYDDER OP optrådte Anne Marie Helger sammen med Peter Larsen, Nulle og Carsten Lund i et forrygende show. Billetindtægterne, som rundede 50.000 kr., gik til børn i landets asyllejre. Og mens applausen brusede, entrede Merethe Stagetorn scenen og erklærede en forbløffet og helt uforberedt Anne Marie Helger for årets modtager af Karen Marie Thomsens legat. Med æren fulgte en check på 50.000 kr.




Kongen af Himmelby
Anne Marie Helger medvirker for første gang i karryæraen i en opera. Dog er det en rytmisk en af slagsen, skrevet af George Metz, hvor fruen spiller dronning af nogle Stillehavsøer, hvor en Brixtoftelignende personage slår sine småfuskende folder langt fra fædrelandet.


Skrotkostume på Heerup Museum
I anledning af den tilstundende klima-tiptop-konference holdt Anne Marie Helger et show på Heerup Museum med et til lejligheden skabt skrot-kostume. Kostumet kan beses på Heerup Museum til d. 3. januar 2010.

Fotos fra demonstration, da nu heldigvis fhv. præsident Bush holdt sin fødselsdag i København


I tråd med tidens trend - Odense

I tråd med tidens trend, nu på Kvindemuseet!
Kjolerne stod så flot, så flot i Herning, at vi næsten ikke troede, det kunne gøres andre steder. Men det kunne det, viser det sig; Kvindemuseet i Århus har lavet en formidabel udstilling, hvor kampkrinolinerne og de andre kostumer atter kommer fuldt til deres ret og kan nydes i detaljen.

I tråd med tidens trend
Textilforum i Herning byder på alle tiders kostumeudstilling med Anne Marie Helgers flotteste kostumer 22. november 2008 til 1. marts 2009. Vi giver et lille indtryk af herlighederne.
Fotos: Ole Jørgensen
Irene Holm
Sarah Bernhardt
Connie Knudsen
Containerlook
Hus Forbi-kjole med tilhørende hat
Mor Danmark
Naturforfaldskostume
Jubilæumskostume
Sort dramakost

Christiania, du nær mit hjerte står...
Fotos: Nina Ewald


Rundvisning på Christiania
Anne Marie Helger har lavet et par rundvisninger på Christiania for Haveselskabet. Veloplagt sprudlende viste hun frem til de afkroge, der står hendes hjerte nærmest, ledsaget af praktikant Tanja, der slår sine folder på såvel Christiania som i Helger Holding.

Hashtræet
AM Helger gik for en enkelt dag til Det Kongelige for at spille Hashtræet d. 24. februar 08.
Livsstykker
Bogen Livsstykker er en samtale mellem hjerteveninderne Anne Marie Helger og Bodil Udsen, der vender livets store spørgsmål. Foruden de mange kloge ord er bogen også spækket med billeder. Vi bringer et skønsomt udvalg her.












Pas på Hedeturen!
Anne Marie Helger har længe hævdet, at Hedeturen var brandfarlig. På Sosuskolen (juli 07) fik de syn for sagn, da brandalarmen gik i gang midt under forestillingen. Ud flagrede både publikum og fru Helger i fuldt sceneskrud til nogen forundring for de fremmødte brandmænd. Så kan folk måske lære at tage advarslerne alvorligt en anden gang!
Fotos: Katrine Benn
Irene Holm på Diamanten
Anne Marie Helger optrådte med en særudgave af Irene Holm på Diamanten (april 07) i anledning af Herman Bangs 150 års jubilæum. Det var en forrygende succes. Sarah Bernhardt ville have sagt: "Det var et triumftog uden lige!" Frk. Holm nøjes formentlig med at konstatere, at "der var publikum", mens hun plirrer henrevet med øjnene.
Christianias fødselsdag 07
Anne Marie Helger er selvskreven til Christianias fødselsdag.
Stand up and Speak out
Verdens fattigdom blev aktualiseret til Stand up and Speak out-demonstration på Rådhuspladsen. Det var en del af en verdensomspændende demonstration, hvor i alt 38 mio. mennesker stod op for verdens fattigste for at sætte fokus på FN-2015 Målene.
Demonstrationen blev optaget i Guiness Rekordbog. Så mange har aldrig før demonstreret på en gang. Anne Marie Helger var på scenen - undskyld, blokvognen - i genbrugs-Hus Forbi-kjolen.